Min første bil var en safari-gul Volvo P1800E, årgang 1970 med B20 motor og et elektronisk benzinindsprøjtningssystem fra BOSCH, magnesiumfælge og interiør med sorte lædersæder.
Da jeg købte den i 1972 som brugt, var det en drøm, der gik i opfyldelse.
Jeg havde set Roger Moore som "Helgenen" i fjernsynet - han kørte rundt i en af de første P1800 fra 1961.
Men det var nok et forsidebillede af en P1800 i FDM motorbladet, der gjorde at jeg begyndte at spare op, så jeg var i stand til at blive bilejer efter min soldatertid.
Der blev kørt mange ture rundt i Danmark, dengang kostede 1 liter benzin 1 krone. Al veligeholdelse og reparationer stod jeg selv for, og jeg lejede også garageplads hos en vognmand i byen.
I en periode var jeg medlem af en P1800 klub, som eksisterede i 1970`erne, ikke at forveksle med "Volvo 1800 Klub Danmark" som startede i 1981.
Desværre tærede de lange arbejdskørsler, sommer og vinter, på bilen og i 1985 havde rusten taget over.
Det endte med at den blev solgt til en som ville sætte den i stand, men så vidt jeg ved, kom den aldrig ud at køre igen!
Elbiler
Som nævnt i indledningen har elektriske køretøjer haft min interesse i mange år.
Fra gemmerne har jeg fundet nogle tegninger og beregninger fra 1982 over konstruktion af en elbil med blyakkumulator.
Det var ideer og tanker jeg havde i lyset af de stigende benzinpriser.
Dengang fandtes der hverken lithium-ion batterier, solid-state batterier eller lithium-luft batterier, men siden da - nu 40 år efter, er udviklingen af rentable elbiler gået stærkt og fortsat i fuld gang.
Klik for større billede
Konstruktionen.
Med batterier placeret foran og motorerne monteret bagerst direkte på drivaksler opnås en jævn vægtfordeling.
Fordelen herved er en enkel styring og en simpel kraftoverføring fra motor til baghjul. De to motorer indgår endvidere i et elektronisk differentiale.
Beregningerne viser den nødvendige motoreffekt Ptot, der skal til at overvinde luftmodstand PL, rullemodstand på asfalt Pg og gnidningsmodstand i lejer Pk
Ptot = PL + Pg + Pk, hvor PL = k1 x v³, Pg = k2 x v og Pk = k3 x v
(P målt i HK, k1, k2 og k3 er konstanter og hastigheden v målt i km/t)
Relationen er vist grafisk med Ptot: 0 ‐ 10 HK som funktion af v: 0 ‐ 100 km/t
I elbilen anvendes 2 stk. elmotorer, hver på 5 HK ved 1400 o/min, 48 VDC
Der regnes med en batteripakke med 2 strenge, hver med 4 akkumulatorer (12 V, 100 Ah, 20 kg) i serie. Det giver en samlet batterivægt på 160 kg
Af grafen aflæses strømforbrug ved blandet kørsel mellem 50 ‐ 80 km/t = 50 ‐ 114 A
Med en kapacitet på 200 Ah og gennemsnitsstrøm på 80 A er den teoretiske køretid på 2,5 time. I praksis måske 20% mindre, altså ca. 2 timer, svarende til en vejstrækning på 130 km ved en gennemsnitsfart på 65 km/t.
Den anvendte motorkraft på 10 HK og bruttovægt på 1000 kg medfører en accelerationstid fra 0 ‐ 100 km/t på ca. 52 sek.
Konklusion.
Denne fiktive elbil fra 1982, med det anvendte design, konstruktion og dimensioneringer er realiserbar, men ikke egnet til lange ture og kan pt. ikke erstatte en bil på fossile brændstoffer.
Men udviklingen af elbiler er i dag nået langt og er i gang med at overtage gods- og persontransporten på landevejene.
