Min baggrund er uddannelse som svagstrømsingeniør med mange års erfaring indenfor produktion af elektromekanik, indkøb, projektsalg at tele- og netværksprodukter, udvikling af måle- og testudstyr, rådgivning indenfor transient- og lynbeskyttelse samt antenne- og glasfiberteknik, fremstilling af dokumentationsmateriale og kataloger for elektronik m.m. Mine første jobs var i produktionsvirksomheder for elektromotorer, skibsgeneratorer og tavleanlæg. Siden har jeg arbejdet i engrosfirmaer, hvor jeg har beskæftiget mig med udvikling og projektsalg af kundespecificeret specialudstyr i et tæt samarbejde med teleselskaber, el-grossister samt danske og udenlandske leverandører af elektronik-komponenter og elektromekanisk udstyr m.m. Udvalgte resultater
|
Diverse el-projekterTemperaturstyring af el-radiatorer Huset, der er fra starten af 1970`erne, er bygget med opvarmning ved hjælp af el-radiatorer. Siden er der i eltavlen i bryggerset installeret en central 3-faset temperatur kontrolenhed med timerstyret natsænkning til stue- og køkkenplan. Andre steder i huset er der monteret enkelte temperaturstyringer af el-radiator, som eksempel vist på billedet. Til opbygning af styreenhederne er anvendt et integreret trigger-kredsløb med proportionat temperatur kontrol; PBL 3708 fra RIFA. Denne lille kreds, sammen med en triac og få andre komponenter, gør det let at opbygge en præcis og automatisk styring af rumtemperaturen i huset. Hent datablad for PBL 3708 her og Application for PBL 3708 her |
![]() |
![]() |
Ventilationsanlæg med varmegenvinding
Den gamle el-vandvarmer blev i begyndelsen af 1980`erne udskiftet med en Nilan luft-vand varmepumpe med brugsvandsbeholder. I hele huset blev der installeret ventilationsrør med luftindtag fra emhætte, tørretumbler, toiletter og fra luftrum øverst. Fra emhætten aktiveres fuld styrke på luftindtag og samtidig styres et spjæld, der spærre øvrige indtag for at sikre, at mados kun ledes ud gennem udluftningen i taget. På loftrummet sidder et luftindtag med spjældstyring til de varme perioder. En simpel temperaturregulering, som vist på billedet, sørger for at spjældet lukkes, når temperaturen er under 6 grader. Hele dette anlæg giver udnyttelse af spildvarme til varmt vand, et tørt indeklima og sparer på el-regningen. |
Til forsiden som åbnes i et nyt vindue |
En side tilbage |