|
Jeg startede år tilbage slægtforskning på arkiverne for at finde mine aner. I dag søger jeg fortsat via nettet efter forfædre og andre familiemedlemmer. En særlig tak skylder jeg de nære og fjerne slægtninge, som jeg gennem tiden har kontaktet og som har gjort det muligt for mig at samle de mange oplysninger. Til at holde styr på alle informationer bruger jeg Brother's Keeper Se mine aner og notater om efterslægt |
 Udsnit af dåb i St. Heddinge kirkebog |
En kort selvbiografi
Mit barndomshjem i Sibberup ved Fensmark lå med udsigt til marker, enge og Holmegårdsmosen i baggrunden. Stedet bestod af to huse med hvidkalket bindingsværk og stråtag, en gårdsplads med brændeskur og lokum, samt en have med stokroser, syrener og mange frugttræer jeg kunne kravle i. I den ene ende af huset havde min far et cykel-værksted, der drog mig som en magnet! Her boede også kattene, der levede godt af mus. Bagest i haven stod fars bistade, så vi havde altid frisk honning. Min mor var hjemmegående og stod for den daglige husholdning, henkogning og syltning samt pasning af mig og min lillebror. Fra haven kunne man se ned på skorstenene fra Holmegårds Glasværk, hvor min far arbejdede i mere end 25 år som værkfører for maskinværkstedet. Der fulgte jeg ham ofte som dreng, når han f.eks. brugte essen i den gamle smedie, eller når han tilså den automatiske flaskemaskine. Et imponerende syn var det, at se det flydende glas komme i en tyk stråle fra loftet, blive klippet over og falde frit ned i én af de støbejernsforme, der blev fremstillet på maskinværkstedet. Pludselig åbnede formen sig i to halvdele, og en rødglødende flaske kom til syne, hvorefter den blev skubbe ud på et transportbånd og sammen med andre flasker, i en lang række, ført til nedkølingsovnen. Selv havde jeg i en sommerferie job i glashytten, hvor de håndlavede glas blev pustet. Om sommeren var hele familien i mosen for at skære tørv, jeg husker de lange rækker af våde "skæretørv", der lå til tørre og senere blev stablet i runde stakke. Holmegårdsmosen var et yndet udflugtsmål. Her gik jeg ofte ture på opdagelse langs tørveskærene og så mågekolonier, blishøs, svaner, snoge og hugorme m.m. I tørvegravene var der gedder, aborre og skaller, som jeg fangede med en simpel fiskestang af hasselgren og regnorme som madding. Det hændte, at far og jeg tog på cykletur i omegnen. Gik turen forbi Holmegård og over Susåen ved Rødebro, kørte vi af hulvejen ud på farfars mose, og vi mødte måske storken, der stod på engen tæt ved. Farfar ejede et lille stykke jord langs med åen, hvor han dyrkede korn, drev jagt eller fangede ål. Inde imellem piletræerne, som farfar havde plantet, stod en gammel vindmølle, der pumpede vand ud i åen. Her kunne man også bade om sommeren i det klare vand. Min farmor og farfar boede i en landejendom ved vejen til Bråby. Jeg ser stadig mig selv stå midt på landevejen - der kørte ingen biler på den tid, det eneste jeg kunne høre var lærken, oppe over kornet som var højere end jeg selv. Min morfar var murermester i Haslev og han ejede Badeanstalten, som min mormor bestyrede. Her byggede han også huset, som min mor og hendes mange søskende voksede op i. Efter at morfar døde af lungekræft, flyttede mormor hjem til os, hvor hun boede i sin egen lejlighed sammen med schæferhunden Jesper, der var min beskytter og tro følgesvend. I min barndoms jul kom hele familien ofte på besøg, og én af mine onkler klædte sig ud som julemand. Et år havde vi endog besøg af mormors familie fra Californien. Den gren af slægten har jeg stadig kontakt til, og vi har siden også besøgt dem i Tacoma ved Seeatle. |
Min fars slægt Jeg søger fortsat efter oplysninger om min biologiske farfar, Alfred Bockmann, styrmandselev ombord på tysk s/s St. Georg. Han var på den tyske marinestation i Sønderborg 1908, da han traf min farmor Annine Kristine Jørgensen fra Hjørnegården i Svenstrup på Fyn.Om slægten på Fyn fortælles det, at den har rødder tilbage til Kaj Lykke (født 1625 på Gisselfeld - død 1699 på Bramminge). Dette er dog ikke bekræftet, men i historien kan man læse, at han skulle have været damernes ven. Han ejede flere Herregårde rundt omkring i landet, heriblandt også på Fyn. Se min fars slægt |
 |
Min mors slægt To grene af familien fører tilbage til Tyskland. Min oldefar, Johan Heinrich Christoph Westermann fra Munster i delstaten Hannover, fik dansk indfødsret i 1889. Han var murermester i København og byggede bla. ejendommen Nørrebrogade 156, hvor familien boede.Min tip-tip-oldefar, Johan Georg Martin Schwartzbach, Corporal i Prinds Ferdinands Dragon Regiment 1808-1812, kommer fra middelalderbyen Hardegsen i delstaten Solling. Dengang lå der en Borg, hvor hans far, Johann Schwartzbach, var Musketér. Jeg har på rejser besøgt begge byer og fundet oplysninger i kirkebøgerne på de lokale kirkekontorer. Se min mors slægt |
| Til forsiden som åbnes i et nyt vindue |
| En side tilbage |